Skandinaviens største leverandør af tekniske løsninger til messer og events søger dig der har hænderne skruet rigtig på.

Compass Fairs ApS, som er Skandinaviens største leverandør af tekniske løsninger til messer og events, er i rivende udvikling og søger derfor folk til vores eksisterende team med base i Rødekro – Sønderjylland.

Personerne vi søger, behøver ikke nødvendigvis nogen håndværksmæssig baggrund så længe hænderne bare er skruet rigtig på – har du dog erfaring som tidl. messemontør, elektriker eller VVS’er er det bare et plus. Desforuden skal du være effektiv, positiv, i god fysisk form og mødestabil.

Det er ligeledes vigtigt at du udviser høj arbejdsmoral og gør en dyd ud af altid at levere et godt stykke arbejde, da dette er nogle af virksomhedens kerneværdier ift. samarbejder med vores kunder rundt i hele landet.

For at få succes hos os, kan du bl.a. nikke ”ja” til nedenstående kompetencer:
Er frisk på skiftende arbejdstider og op mod 20-30 overnatninger pr. år.
Er udpræget holdspiller, men kan også arbejde selvstændigt og under pres.
Er ærlig, høflig, og glad af natur.Er indstillet på at ”give den max gas” når en given opgave kræver det.
Har kørekort (min. kategori B) og gerne truckcertifikat.

Som en del af det tekniske team kan du forvente en spændende og afvekslende hverdag, hvor to dage sjældent er ens, når vi bygger op til eller tager ned efter messer og events.

Vi tilbyder attraktive ansættelsesforhold og skiftende arbejdstider med en vis grad af flexibilitet.

Arbejdsopgaverne vil foregå i flere af Danmarks største messecentre.

Hvem er vi?
Compass Fairs ApS blev stiftet i 1996, og med 25 år i branchen er vi i dag Skandinaviens største totalleverandør af tekniske løsninger til messe- og eventbranchen.

Som eftertragtet leverandør samarbejder vi med flere af landets største og mest travle messe- og eventcentre eks. Bella Center,  MesseC og Odense Congress Center. Årligt opbygger Compass Fairs ca. 200 messer, hvortil vi leverer standopbygning, møbler, lyd/lys, tæpper, sceneområder m.m. Dette ud fra devisen om altid at præstere maksimalt med smil og godt humør.

Lyder ovenstående som et job for dig?

Send en kortfattet ansøgning samt CV snarest til Henning Sørensen på mail: henning@compassfairs.dk.

Har du håndværksmæssige evner/kompetencer, må du meget gerne beskrive disse i din ansøgning.

Vi vil løbende kalde interessante profiler til samtale, og forventer ligeledes løbende at ansætte.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Henning Sørensen på tlf.: +45 2840 9442.

„Together we make it possible“