Hvem havde troet, at vi hos Compass Fairs skulle have det sådan…men hold da op, hvor har vi glædet os til sommerferien sluttede, for nu skal vi nemlig i gang med det mest travle efterår vi nogensinde har haft i firmaets 25 årige historie.
Udviklet strategi og nye forretningsområder betyder, at vi har kunnet ansætte ikke mindre end 10 nye messeteknikere, som stort set alle kommer med en helt unik erfaring fra tidligere ansættelsesforhold indenfor den danske messebranche. Herudover har vi ligeledes, med glæde, genansat 2 tidligere medarbejdere, der var blevet afskediget som en direkte konsekvens af Covid-19…hvor er det bare SÅ meget sjovere at ansætte, end at afskedige.
Den samlede stab hos Compass Fairs i Danmark nærmer sig nu 30 ansatte, og en lille “fun-fact” er, at de tilsammen besidder ca. 400 års erfaring med arbejde i messeuniverset fra alle de største venues i landet. Vildt at tænke på, hvor imponerende en mængde viden og know-how vi nu kan tilbyde vore kunder og samarbejdspartnere.
Så har du/I behov for assistance eller hjælp af nogen art, er vi aldrig længere væk end et telefonopkald.